Kok i Japan

Jeg er i Danmark og har været det i små 20 dage. Jeg tog hjem igen for at lave mad for en enkelt aften på kroen. Min gamle chef Thomas Pasfall inviterede alle sine gamle kokke drenge hjem for en aften i selskab med gastronomi på aller højeste plan. Det var en sjov aften med gensynsglæde og højt humør. Der er i tidens løb blevet udlært 6 kokke fra Munkebo Kro, hver gammel elev lavede hver sin ret, jeg lavede selvfølgelige en japansk anretning, og det blev til en super menu. Hele restauranten var fyldt og stemningen var go.

Jeg bor i dejlige Odense og har lige netop fået en stilling som køkkenchef på en restaurant i Kerteminde. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det nye projekt, men det sidder dog en stopper for mit Japan eventyr og der med også titlen som japankok.xtrablog.dk.

Det gamle Gittes fiskehus åbner med nyt koncept og nyt navn. Jeg er køkkenchef og min gamle kollega Ronny Knudsen bliver Restaurantchef, sammen vil vi tilbyde go service og lækker mad i hyggelige omgivelser midt på vandet i Kerteminde. Vi åbner sidst i maj med det nye navn Restaurant Fiskehuset.

Mobil: det er det helt store nummer her over, at lierer sin mobil, den skal gerne glimte med pallietter  og klistermærker over det hele. Der er så populært at ”sminke” sin mobil, at der er boder i storcentrer, der har specialiseret sig i at klippe/klistrer telefonen til så man rigtig kan være individuel og adskille sig fra masserne.

Fældes for alle mobiler, er der skal hænge en lykke-bringer, nøglering, tegnefilmsfigur eller andet skidt i telefonen. Der er ingen grænser for hvad der kan monteres på en telefon, jeg har set en med en rævehale, der ville gør David Crockett misundelig. Min favorit er de telefoner, deres ejermænd har udstyret med små klokker så jeg tror jeg har fået tinitus hver gang der bliver skrevet smser.

For at beskytte privatlivet i en befolket by, har mange sat et klistermærke på selve displayet, så det kun er ejermanden der kan se hvad der bliver spillet, skrevet, sendt eller hvilken tv-kanaler man har streemet fra, naboen ser kun et motiv af ”Feliks the Cat” ham der fra ”Nightmare before Christmas” eller hvad skærmen nu er pyntet med. Bemærkelsesværdigt at det er hemmeligt at se hvad naboen skriver i toget, mens der er helt ok at læse aviser og magasiner med let påklædte piger.

Der foreligger en udbredt høflighed, når der tales i mobil, det sker gerne i meget lav lydstyrke med en hånd for munden.

Endnu et tillykke skal gjalde ger over fra, denne gang til de boys and girls, der for nylig blev udlaerdt som kokke. Jeg have forneojelsen af at gå i klasse med nogle af de nye kokke, der afsluttede på Dalum i sidste onsdag.

Lad mig lige frem haeve en flittig gaest på min blog, mr Lars Fars Aspargers, der lige cementerede det ved at lave 13, 13, 11. Sådan skal den skaeres gamle. Jeg er sikker på at din moderigtige frisure og dit ”Boy Next dore- smil” var med til at vinde de sidste point. Tillykke, tillykke, tillykke

Det sker jo af og til, at jeg slipper mig løs i shopping euforien. Her er der selvsagt gode muligheder for at handle. Hvert område rundt omkring i Tokyo er kendt for deres egen brand. Jeg er ikke helt trendy nok til at være med på den bølge, så jeg kan skelne mellem dem, men jeg ved da hvor man kan handle ure og hvor man kan handle køkkengear.

Jeg ynder at stikke ind i såkaldte outlet-maals, hvor de sælger fedt tøj til en billig penge. Fældes for alle tøjbutikker er deres særlige prøverum, skal ærligt indrømme at der gik et øjeblik før jeg var skarp i de ritualer der gælder tøj køb. Når man skal prøve tøj, skal man have skoene af også selv om det drejer sig om en hue man skal prøve. Hele butikken kan være belagt med trægulv, men inde i prøverummet stiger man op på en lille opsats med gulvtæppe og her er det af med skoene. Er man pige får man lov at trække en stofpose over hovedet inden man ifører sig det tøj man vil prøve, det er for at undgå at de tørrer makeup af i kraven.

Nu vi er ved makeup, så har pigerne her over et meget liberalt forhold til hvor man kan tillade sig at ligge krigsmaling på henne. Der er mange piger, der udnytter transporttiden på at ligge makeup i toget, jeg har sågar oplevet en pige krølle hår med batteridrevne krøllejern i toget, jeg har set piger bruge en lille halvtimes tid på at udveksle makeup på en restaurant mens de i dyb koncentration maler løs.  Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg bliver altså irriteret af at se på det syndes ikke det helt hører sig til i det offentlige rum. Sagde Tommi 80år, det er da grov så voksen en er blevet af at være væk hjemme fra.      

Tokyo er en sikker by og hvis uheldet skulle være ude, så er man aldrig langt fra en læge, om ikke andet er man ikke langt fra en der ligner en. Der er åbenbart nogen her over, der har fået den ide at hvis man er syg, skal man da vise det frem ved at tage et stykke bomuld foran munden, magen til det tandlægerne har. Teorien lyder at man mindsker smitterisikoen ved at trække vejret gennem et bind. Det har fejlagtigt ledt til den misforståelse at folk der ser det for første gang, tror at de beskytter sig i mod den praktisktalt giftige luft i her Tokyo. Da jeg var en ung skoledreng, læste jeg endda at der fandtes automater i byen, hvor man lige kunne trække sig en mundfuld frisk luft. Lad mig lige mane den tese til jorden. Nu har jeg efterhånden vandret op og ned af Tokyos gader i knap et halvt år, og jeg er endnu ikke stødt på de automater, ydermere så er mine lunger ikke klappet sammen fordi det er så svært at suge ilt gennem smoggen, og det er bestemt ikke tungmetallerne der har øget min vægt. Så til den kække biologibogsforfatter, der mente det var en fin lille gemmik at krasse ned en obligatorisk lærer bog: næste gang du kommer til byen, så lad vejer med at forsøge at suge ilt i en colaautomat din sinke. Tænk sig at jeg kan bære nag i næsten ti år.

Det er på ingen måde høfligt at bøvse ved bordet jeg har hørt rygterne om at det skulle vise veltilpashed, men det ville være upassende, uhøfligt og uhumsk ligesom hjemme. Det er dog høfligt at give et lille slurp når man nyder den sidste mundfuld the eller suppe eller lignende, det viser man er glad for måltidet. Det er dog set at der er nogen der i den grad sætter pris på oplevelsen og nemt kan slubrer sig gennem en hel middag. Nogle måltider gør sig bedst med lidt larm. NUDLER! Nudler nydes bedst ved at stikke hele krydderen ind over skålen og fylde alle kanaler med damp og duft, mens man nærmest kæmper skoldhede nudler i sig, det larmer, men man bøvser ikke.